Selsøvej 29A, 4050 Skibby

Selsøvej, Skibby

Om det er plads eller idyl, der er mest af her på Selsøvej 29 kan være svært at afgøre, men sikkert er det, at I får begge dele i rigt mål. Foruden det 250 kvadratmeter store og ganske velholdte hovedhus byder ejendommen på adskillige udhuse, der giver den pladskrævende og kreative køber et væld af muligheder. Hele herligheden ligger på en lige over 11 hektar stor grund, der bugter sig langs Selsøs vestkyst, og takket være den høje placering i terrænet er der den skønneste udsigt til søen og Roskilde Fjord.

Omkring søen er der små skovområder, og den varierede natur tiltrækker et rigt dyreliv, som kan betragtes på tætteste hold fra ejendommen. Søen og dens omgivelser er fredet og fungerer som et fuglereservat med en fin bestand af blandt andet knopsvaner, grågæs og troldænder. Fra ejendommen er der blot et par hundrede meter til overgangen mellem sø og fjord, og her er anlagt en lille lystbådehavn, som giver mulighed for at have egen båd liggende. Der er et par kilometer til skole, sportsfaciliteter og supermarked i Skibby, og til København tager turen i bil tre kvarter.

Deældste bygninger kan dateres til midten af 1800-tallet, og allerede ved ankomsten til gårdspladsen fornemmes den charmerene atmosfære. Pladsens pikstensbelægning og stokroser passer perfekt til hovedhusets solgule facade og hvidmalede sprossevinduer, og da ejendommen omkranses af egne marker, ånder her absolut fred og idyl.

Hovedhuset er i flot stand, og da det suppleres af yderligere en boligenhed placeret i en af de andre bygninger, er her plads til flere familier eller generationer, ligesom udlejning kan være en mulighed. Interiøret er hele vejen igennem nydeligt afstemt de landlige omgivelser med eksempelvis klinkegulve, frilagte loftsbjælker og åben kamin.

Lad os arrangere en fremvisning, så I selv kan opleve idyllen, udsigten og de mange muligheder!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.