Odderdamsvej 1A, 3400 Hillerød

Odderdamsvej, Hillerød

Omgivet af skov og kun 1,5 kilometer fra Frederiksborg Slotshave i Hillerød ligger denne spændende landejendom, som du kan dele med gode venner eller med dine børns bedsteforældre.

Ejendommen består af to selvstændige boliger, en hestestald og en grund på ikke mindre end 6,2 hektar. Beliggenheden er på én gang naturskøn og bynær. Der er cykelafstand til institutioner, skoler, fritidsaktiviteter og indkøb, og samtidig grænser dine marker helt op til skoven. I Gribskov er der mange gode vandreruter, og du kan cykle til Esrum Sø, hvor du kan bade. Det er ikke nogen hemmelighed, at begge boliger trænger til en kærlig hånd - så enten skal du tage arbejdshandskerne på, eller også skal du invitere en håndværker forbi. Ejendommen har form som en trelænget gård.

De to boliger ligger overfor hinanden, mens hestestalden ligger midt imellem. I den ene bolig er der i stueplan vinkelstue, køkken, to badeværelser og tre værelser, mens der på førstesalen er en møblerbar repos, to værelser, et badeværelse og et opholdsrum med tekøkken. Den anden bolig byder på et stueplan med køkken, spisestue og dagligstue samt badeværelse og bryggers, og på førstesalen er der tre værelser og et badeværelse. Fra førstnævnte bolig er der direkte udgang til staldlængen. I stalden er der hestebokse, og i de tilstødende rum er der sadelrum og kombineret fyrrum og garage.

Ejendommen ligger godt tilbagetrukket på grunden for enden af egen markvej. På markerne er der hegnede folde, og du har rig mulighed for at dyrke afgrøder. Rådyr og harer kommer tit på besøg, og grundet de mange hektarer, må du gå på jagt på markerne. Kort og godt får du her en landejendom, hvor to familier kan dele adresse - tæt på byen og op ad skoven.

Er du interesseret i en fremvisning, så tøv ikke med at kontakte os.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.