Salgsopstilling
Plantegninger
Fremvisning
top

Høsterkøbvej 52, 2970 Hørsholm

Attraktiv ejendom i Høsterkøb

Det er 50 år siden det sidst var muligt at erhverve sig denne helt unikke gård. Tæt på København i attraktivt landsbymiljø og tæt på Holte og Hørsholm i Nordsjælland, finder du denne vidunderlige gård med plads til flere generationer, heste, erhverv og landbrug. Ejendommen her er liebhaveri på aller øverste hylde. Der er charme, sjæl, historie og skønhed i særklasse, ligegyldig hvor man vender blikket hen. Der er parklignende have med sø og rigt dyre- og fugleliv inklusive råvildt og en fin ande- og bukkejagt. Til ejendommen er et jordtilliggende på ca 20 hektar.

Der er udsigt til skoven, som er lige i baghaven, og som gården grænser direkte op til. Der er ridehal og ridebane beliggende i den skønneste kulisse. Landsbycharme, natur og kærlighed til heste forenes her med en ejendom, der er majestætisk og rummer sjæl og charme på et højere niveau, uden dog at gå på kompromis med beliggenheden. Når man sidder på terrassen og nyder den idylliske udsigt fornemmer man ikke, hvor tæt man faktisk er på storbyens puls. Alt er lige inden for rækkevidde – både udsigten til egne heste, sø og skov samt den offentlige transport, gode tilbud til børn og unge samt nærhed til både strand og by.

Ejendommen består blandt andet af 3 separate boliger:

Stuehus 1 som i stueplan er 171 m2, 1. sal 114 m2, kælder 48 m2 samt overdækket terrasse på 20 m2

Stuehus 2 som i stueplan er 100 m2, 1.sal 86 m2 samt egen separat terrasse og have

Medhjælperbolig på 63 m2

Kontor/butik/lager: Stueplan (isoleret lager) på 247 m2 samt 1.sal på 157 m2 kontor/butik

Hestestald fordelt på et staldafsnit på 356 m2, et mindre staldafsnit på 78 m2 samt hoppestald med to folebokse på i alt 45 m2. Desuden er der blandt andet et maskinhus på 45 m2, 20 x 40 ridehus med opvarmet rytterstue samt smukt beliggende udendørs ridebane på 20 X 60 m.

Jordtilliggende: Vest for Hørsholm Kongevej er Petersborg placeret omkranset af folde, have og søer svarende til ca 6,5 hektar. De resterende ca 13 hektar landsbrugsjord er beliggende øst for Hørsholm Kongevej som er bortforpagtet.

Landejendom

Pris40.500.000 kr.
Ejerudgift/md.10.790 kr.
Tjek boliglån
Boligareal534 m2
Driftsbygninger1.922 m2
Værelser16
Opført1877 / 1989
Grundareal19,1 ha
EnergimærkeC
TypeLandejendom
Book salgsvurdering