SalgsopstillingFremvisning
top

Skelbæk

Solgt

Landligt liebhaveri i Frederikssund med egen sø og skov

Skelbæk 5, 3600 Frederikssund

Skelbæk

Her udbydes et hyggeligt landbrug på 75.000 m2 i den gamle landsby Sigerslevvester beliggende tæt ved Roskilde Fjord mellem Frederikssund, Frederiksværk og Hillerød. Tager I bilen er der 10 minutters kørsel til Frederikssund centrum med S-tog til København. I nærområdet er der børnepasning, privatskole, skole og gymnasium. Der er 6 minutters bilkørsel til Frederikssund Hospital, 15 minutter i bil til Hillerød og 40 minutters bilkørsel til København via Hillerødmotorvejen.

Ejendommen, der tager sig særdeles velholdt ud, ligger ned ad en lukket grusvej sammen med 6 andre små landbrug og med en fantastisk udsigt til marker, skov og Strø bjerge. Der er fred og ro med rådyr, fasaner og harer på markerne. Jordene er frugtbare og bruges i dag til heste, korn og græs. Ejendommen har sin egen sø på ca. 500 m2 og skov med løvfældende træer og buske på ca. 3000 m2.

Hovedhus, stald, mellembygning og hønsehus blev bygget i 1924 i mursten og senere pudset. I 1970´erne blev laden opført i kalmarbrædder og carporten i træ og cementplader. Der er 229 m2 beboelse, 140 m2 stald med høloft, 124 m2 lade, 50 m2 hønsehus med 2 hønsegårde, 18 m2 carport og 9 m2 drivhus.

Omkring drivhuset er en god køkkenhave med flisekantede højbede. Der er æbler, blommer, hasselnødder, valnødder og flere bærbuske i haven. En stor del af haven mod vest er afgrænset med dyrehegn.

Beboelsen på de 229 m2 fordeler sig i stueetagen af hovedhuset med entré, toilet med bad, lyst Vordingborg køkken, 2 lyse stuer en suite, sydvendt udestue med fantastisk lysindfald og 2 store værelser på første sal.

Den anden afdeling består af mellemgang med vaskesøjle, toilet med bad, 2 gode værelser og et stort disponibelt rum. Beboelsen er opvarmet med nyere oliefyr med stor kapacitet.

I stuerne er der nye askeparketgulve og i entré, køkken mellemgang og soveværelse i stueetagen er der italienske klinkegulve med gulvvarme.

Inden for de seneste 5 år er der lagt nyt tag på staldbygning og hønsehus. Vandforsyning sker fra byens eget vandværk.

Ring for en fremvisning allerede i dag.

Ejendomme til salg

Vi har altid nogle af de smukkeste land- og lystejendomme til salg.

Pris

Solgt


Ejerudgifter/måned

Solgt


Boligareal

229 m2


Værelser

7


Byggeår

1924 / 1972


Driftsbygninger

325 m2


Grundareal

7,57 ha


Energimærke

F


Ejendomstype

Landbrugs­ejendom


Hvad siger kunderne?