Ryagergårdsvej 12, 3200 Helsinge

Ryagergårdsvej, Helsinge

Drømmer I om at bo i en lille, hyggelig by omgivet af grønne arealer? Så skal I vende blikket mod denne landejendom i Annisse Nord, som er ideel til familien, der ønsker en rolig tilværelse i naturskønne omgivelser. Tilmed finder I både Bjørnehøjskolen, daginstitution og busstoppested indenfor en radius af blot én kilometer. Ligeledes kan bilturen til Helsinge klares på under 10 minutter, så det bliver ingen sag at få løst dagligdagens puslespil.

På Ryagergårdsvej 12 møder I denne ejendom fra 1929, hvis hvide facade komplementeres af et mørkt tag. Tilknyttet matriklen er nogle gamle staldbygninger, et maskinhus, et værksted, en lade og en garage.

Indenfor fordeler de veludnyttede kvadratmeter sig over halvandet plan med et tilhørende kælderrum - ideelt til opbevaring. I stueplan udgøres boligens hjerterum af de to sammenhængende stuer, hvor det er helt oplagt at dække op med dug og bestik i den ene samt placere en sofagruppe i den anden. Begge stuer fremstår med sprossevinduer, som lysindfaldet gavmildt strømmer ind gennem.

Vinkelkøkkenet er holdt i en praktisk stil med fin skabsplads og en mindre spisekrog til de hurtige morgenmadsanretninger, mens stueetagen fuldendes af
et bryggers med egen indgang, et badeværelse med badekar og et soveværelse.

Men det stopper ikke her. På første sal åbner en repos op til yderligere tre værelser, hvoraf det ene har adgang til et opbevaringsrum. Så med i alt fire gode værelser fordelt på begge plan kan I alt efter behov indrette jer med enten børneværelser, kontor eller hobbyrum.

Endelig kan I se frem til en stor grund på 57.460 m2 med mulighed for at dyrke familielivet, pladskrævende hobbyaktiviteter og spændende haveprojekter. Herude understreges den idylliske beliggenhed af det omkringliggende landskab med vidtstrakte marker og frodige træer i horisonten.

Ring for en fremvisning!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.