SalgsopstillingPlantegningerFremvisning
top

Nakkebølle Gods

Pris 60.000.000 kr.

I første række til Nakkebølle Fjord

Østergyden 3A, 5600 Faaborg

Nakkebølle Gods

Sjældent smukt, historisk gods udbydes med 36,6 hektar, beliggende i smukt landskab, ved Nakkebølle Fjord ud til det sydfynske øhav. Stedet har sin egen historiske fortælling. Området præsenterer stadig den dag i dag, en perlerække af arkitektoniske storværker og Nakkebølle placerer sig naturligt som et mesterværk over den gamle sydfynske byggeskik.

Nakkebølles hovedbygning har haft tre forskellige placeringer igennem tiden, og nævnes første gang i 1200-tallet som voldstedet Herregårdsholmen i skoven Enemærket, for senere at blive opført som borgbygning i Hønsemose fra 1300-tallet, hvilken blev ødelagt i 1534. Den nuværende hovedbygning er opført lidt længere inde i landet i 1559, ombygget i 1710 og igen i 1870’erne ved arkitekt H.A.W. Haugsted. I nyere tid er hovedhuset, og sideliggende anneksbygning, gennemgribende renoveret af den nuværende ejer.

Nakkebølle er intet mindre end et arkitektonisk mesterværk. Nakkebølle er et eventyr, der grundet sin særegenhed, sin skønhed, er en levende historisk fortælling.

Beboelsesbygningerne fordeler sig over den historiske hovedbygning på 724 etagemeter (BBR: 464 m2), som ligger i forbindelse med gennemrenoveret sidebygning på 177 m2 (BBR) samt sideliggende anneksbygning på 223 etagemeter (BBR: 151 m2). I umiddelbar nærhed til hovedhuset ligger et meget charmerende stråtækt havehus, som er indrettet som gæstehus med hyggeligt overdækket terrasseområde. Samlet bygningsareal for de tre bygninger er 1.124 m2. Dertil er der en lang række tilknyttet bygninger, som er indrettet som gæsteboliger, lader, staldbygning, garage, værksted og jagthus/gildesal. Der har tidligere været heste på ejendommen, hvorfor der stadig er hestebokse. Dertil er der installeret nyt og moderne halmfyr, hvilket sikrer at alle ejendommens bygninger er selvforsynet med varme.

Som æstetisk højdepunkt i hovedbygningen synes det rimeligt at fremhæve den store spisesal med de smukke gobeliner, som dækker alle væggene, de store højloftede soveværelser med deres enestående smukke lysindfald – ja, selv det imponerende trappeløb med sine brede stentrappetrin, som ender i den meget anvendelige, restaureret kælder. med hvælvede lofter.

Den ene dragende fortælling følger den anden og overalt på dette særlige sted opleves, hvordan historien kan tryllebinde en og man må med al rimelighed anerkende at en bygning, som har været familiers hjem i mere end 450 år består med en tyngde, som ikke kan genskabes i vores tid.

Nakkebølles øvrige bygninger fungerer i dag som gæsteboliger, staldbygninger og forskelligartet erhvervsmæssig benyttelse. Deres generelle stand synes fine og funktionelle.

De seneste tyve år har den nuværende ejer fået etableret fine betingelser for jagt, specielt ande- og fasanjagt.

Der er mulighed for at tilkøbe lidt over 200 hektar jord, som fordeler sig over ager, vådområde, vildtremisser, sø- og læhegn.

Fremvisning

Få en fremvisning og oplev hele boligen – vi glæder os til at vise dig hvad boligen tilbyder.

60.000.000 kr.


Ejerudgifter/måned

17.319 kr.


Boligareal

1124 m2


Værelser

16


Grundareal

36,6 ha


Energimærke

Fritaget


Ejendomstype

Landbrugs­ejendom


Hvad siger kunderne?