SalgsopstillingPlantegningerFremvisning
top

Hejnstrupgaard

Pris 16.000.000 kr.

Den perfekte lystejendom

Hejnstrupvej 35, 4000 Roskilde

Hejnstrupgaard

Den historiske ejendom Hejnstrupgaard udbydes nu til salg. Når man kommer ad indkørslen til ejendommen og ser op mod den kønne, stråtækte hovebygning, er man solgt. Den smukke gamle have med de store lindetræer vidner om en historiske storhed fra en tid, hvor Hejnstrupgaard blev benævnt som et gods. I forlængelse af haven er der mulighed for at gå tur i sin egen lille skov, som grænser til Hove Å. Der er på stedet et rigt fugle- og dyreliv med bl.a. råvildt og nattergale.

Hovedbygningen på 458 m2 er i god stand og indeholder en moderne bolig med mange spændende detaljer. Det er muligt at opdele hovebygningen i to separate boliger uden yderligere investering. Fra det ene køkken er der udgang til en pragtfuld sydvendt terrasse med udsigt til den lille dam.

I den smukke ligeledes stråtækte staldlænge, som danner rammen om den store ankomstplads med pigsten, er der hestebokse samt yderligere en bolig på 90 m2. Der er i 2007 opført et ridehus med en bane på 20 x 60m, og der er flere hegnede folde, hvilket gør Hejnstrupgaard til den perfekte hesteejendom. Men der er mange andre anvendelsesmuligheder for denne unikke ejendom.

Lidt Historie

Hejnstrupgaard kan spores helt tilbage til middelalderen. Den er nævnt i 1376, som ”Hethenstorp”. I 1568 nævnes ”Hethenstorp” som en dobbeltgård, der hørte under Roskildebispens fadebur. Efter reformationen overgik gården til kongen og blev ifølge overleveringen i en periode kongeligt jagtslot. Efter svenskekrigene, omkring 1660, skænkede Frederik III gården til en adelsmand, hvorefter gården bliver en stor fæstegård.

Det nuværende hovedhuset er senest opført i 1. halvdel af 1700-tallet, hvor også Dørvogteren menes at være fra. Han vogter huset og sørger for husfreden. Fra 1771, hvor Hofapoteker Becker ejer gården, får vi i en brandtaksation en beskrivelse af gårdens bygninger, og i den historiske rapport udarbejdet i 1980’erne af Ruth og Søren Lundquist kan man følge gårdens indretning og de skiftende ejere i perioden 1771 - 1859.

I perioden 1761 – 1920 var både Jyllinge og Gundsømagle Kirke underlagt gården.

I 1922 blev Hejnstrupgård solgt til den danske stat i forbindelse med en konkurs, og en stor del af jordtilliggenderne blev udstykket til 18 husmandsteder, som i dag stadig ligger ned ad Hejnstrupvej.

Fra 1967 havde Birger Jansen et succesfuldt trav-stutteri på gården.

Fremvisning

Få en fremvisning og oplev hele boligen – vi glæder os til at vise dig hvad boligen tilbyder.

16.000.000 kr.


Ejerudgifter/måned

7.726 kr.


Boligareal

456 m2


Værelser

11


Byggeår

1700 / 1969


Grundareal

19,6 ha


Energimærke

D


Ejendomstype

Landejendom


Hvad siger kunderne?