SalgsopstillingPlantegningerFremvisning
top

Fredensborg Kongevej

Pris 17.950.000 kr.

Eksklusiv hesteejendom i Avderød ved Hørsholm

Fredensborg Kongevej 43, 2980 Kokkedal

Fredensborg Kongevej

Vi har nu den udsøgte fornøjelse af at udbyde denne elegante hesteejendom i Avderød ved Hørsholm. Her kan I se frem til et sublimt stuehus og 8,5 tønder jord med perfekte forhold til hestehold.

Den klassiske ejendom gennemgik i 2009 en omfattende ombygning, hvorfor huset fremstår som nyt ude såvel som inde. På matriklen er der en garage med plads til tre biler bag automatportene. Ovenpå garagen får I en selvstændig lejlighed - oplagt til teenageafdelingen, det mindre erhverv eller som au pair-residens.

Selve huset byder på 364 fornemme m2, hvor der er valgt luksuriøse og materialer. Her er gulvvarme overalt, Travertin-egetræsplankegulve og eksklusiv sanitet. Hele herligheden opvarmes endvidere med jordvarme.

I træder ind i en prægtig hall, hvorfra hjemmet udfolder sig. I den 203 m2 store kælder finder I to disponible rum i beboelseskvalitet, en grandios vinkælder og en kæmpestor gildesal med fitnessafdeling, hjemmebar og en lækker hjemmebiograf. Førstesalen rummer en forældreafdeling med walk-in-closet og tre børneværelser, der alle er strategisk placeret med enten gangarealer eller badeværelser imellem dem. Huset har ydermere fire toiletter og tre lækre badeværelser.

I stueplan kan I gå på opdagelse i det indbydende køkken-alrum, der er udstyret med et snedkerkøkken fra Kitchen Tailor og italienske hvidevarer fra Barazza. Hjemmets imponerende stue fremtræder med pejseindsats, en sublim rummelighed og et fabelagtigt glasparti, som giver et unikt vue til de smukke omgivelser.

Udenfor breder den anseelige grund sig ud med en parklignende have og flere udsøgte terrassemiljøer. En ridesti fører jer rundt på om grunden, og her er også ridebane og hestestald med plads til fire heste.

Om end beliggenheden er landlig, så befinder I jer tæt på indkøbsmuligheder, Hørsholms bymidte og den velrenommerede Nordsjællands Grundskole, der byder på en international linje og gymnasium.

Fremvisning

Få en fremvisning og oplev hele boligen – vi glæder os til at vise dig hvad boligen tilbyder.

17.950.000 kr.


Ejerudgifter/måned

9.415 kr.


Boligareal

728 m2


Kælderareal

203 m2


Værelser

7


Byggeår

1908 / 2009


Driftsbygninger

223 m2


Grundareal

4,71 ha


Energimærke

C


Ejendomstype

Landbrugs­ejendom


Hvad siger kunderne?