SalgsopstillingFremvisning
top

Langerødvej

Solgt

Liebhaverejendom direkte op til skov med eminente jagtmuligheder

Langerødvej 39, 3480 Fredensborg

Langerødvej

Med en fuldstændig unik beliggenhed, der støder direkte op til en statsskov i Fredensborg ligger denne mageløse liebhaverejendom. Huset præsenterer sig med et herskabeligt udtryk, inde såvel som ude, og med en parklignende have fyldt med frugttræer samt flere formidable detaljer henvender den sig til den kræsne køber, der er ude efter en helt særlig bolig. Tilmed giver de 18 hektar land eminente muligheder for jagt, hvorfor ejendommen rummer et kæmpe potentiale.

Jorden har været drevet økologisk, og her er flere søer, hvilket er ideelt til for eksempel andejagt. Desuden kan I glæde jer over den storslåede natur, der både inkluderer ejendommens tilhørende arealer samt egnens imponerende vidder og store skovområder. Samtidig er Fredensborg bymidte blot fem minutters køretur herfra.

På Langerød 39 ankommer I til en ejendom fra 1912 med en klassisk arkitektur, hvori den hvidpudsede facade brydes af palævinduer. Til matriklen hører en udbygning, der er indrettet som en mindre lejlighed, der dog trænger til en renovering. Ydermere er her brugbare og velholdte driftsbygninger, der sammen med hovedhuset flot indrammer gårdspladsen. Indenfor mødes I af en allestedsnærværende elegance og et ekstraordinært lysindfald hele boligen igennem.

Fra entréen leder en trappe med hjørnerepos til førstesalen, der udgøres af fire rummelige værelser samlet omkring et badeværelse med en anderledes indretning og en utrolig udsigt gennem det brede vinduesparti.

I stueetagen er der yderligere et værelse og et gæstetoilet samt et fantastisk køkken-alrum, der præsenterer sig både moderne og industrielt med en stilfuld fremtoning. Køkkenet er veludstyret, og den åbne sammenhæng med alrummet sikrer god plads. Alrummet har en rustik kakkelovn, mens stuen karakteriseres af smukke detaljer såsom stuk og roset, brændeovn samt franske døre, der åbner op til haven.

Ring og hør nærmere.

Ejendomme til salg

Vi har altid nogle af de smukkeste land- og lystejendomme til salg.

Pris

Solgt


Ejerudgifter/måned

Solgt


Boligareal

212 m2


Kælderareal

24 m2


Værelser

7


Byggeår

1912 / 1975


Driftsbygninger

871 m2


Grundareal

18,19 ha


Energimærke

E


Ejendomstype

Landbrugs­ejendom


Hvad siger kunderne?