Salgsopstilling
Plantegninger
Fremvisning
top

Lønholtvej 4, 3480 Fredensborg

Landejendom i Fredensborg

Smukt beliggende firlænget landejendom i det attraktive Fredensborg, med stort jordtilliggende.

Det er efter køreturen ad grusstien forbi de to søer og videre gennem skoven, at det går op for én, at denne ejendom faktisk ligger inde i skoven. Og ikke nok med det, for faktisk hører det flere hektar store skovstykke med til denne voluminøse firlængede landejendom - sammen med søerne og et andet jordtilliggende med marker. Den heldige køber får intet mindre end 599 boligkvadratmeter til rådighed fordelt over halvandet plan samt masser af disponibel plads i det firlængede anlæg.

Ejendommen bærer navnet Bredebækgård og stammer helt tilbage fra 1830. Den skiftede en overgang navn til Stenhuggergården, da en stenhugger overtog ejerskabet. En anden spændende anekdote er, at der under besættelsen i 1944 faktisk blev gemt våben i et hult piletræ nær vandhullet i haven. 

Det er blot kuriositeter, men ejendommen som helhed er af sådan en beskaffenhed, at man fornemmer en vis grandeur eller storhed iboende i ejendommen. Når du bevæger dig rundt i husets fire længer møder du både smukke, højloftede rum med loft til kip, synlige bjælker, indvendige fyldningsdøre med “guldrammer” gennemgående i hele huset og moderne interiør i køkken og badeværelser. Husets anvendelsesmuligheder begrænses nærmest kun af fantasien. Et par eksempler kunne være: flere generationer under samme tag, flerfamiliehus, bolig + erhverv.

Skovens mange og forskelligartede træer og bevoksning giver et evigt foranderligt bagtæppe, hvor alle palettens farver kommer til udtryk. Og da skoven omkranser ejendommen, er der skovudsigt overalt fra både hus og have. Mest spektakulær er den enorme blodbøg , der står solidt på højeste punkt af den skrånende plæne ned mod de store rododendron buske . Udsigten nydes bedst fra den store flisebelagte terrasse, foran huset, hvor der også er et drivhus.

Selvstændig beliggende driftsbygning, hvor der er indrettet et stenhuggerværksted. 
Naturen er nærværende her på en helt speciel og intim måde, der er svær at forklare. Og det er også derfor, vi foreslår, at du kommer ud og oplever denne unikke ejendom og ikke mindst den fantastiske natur, der omgiver den - med egne øjne og med alle andre sanser. 

Selvom man føler sig hensat til sit eget lille stykke af verden, er der faktisk ikke engang fem minutters kørsel til indkøb i Fredensborg. Turen til København tager heller ikke mere end en lille halv time. 

Ring og bestil en fremvisning i dag!

Landejendom

Pris18.500.000 kr.
Ejerudgift/md.5.552 kr.
Tjek boliglån
Boligareal599 m2
Driftsbygninger891 m2
Værelser12
Opført1830 - 1966
Grundareal20,4 ha
EnergimærkeE
TypeLandejendom
Book salgsvurdering