Salgsopstilling
Plantegninger
Fremvisning
top

Skovmosen

25.000 kr./md.

Udlejning af ejendom i Allerød

Skovmosen 5, 3450 Allerød

Skovmosen

UDLEJES tidligst pr. 01.01.2022: Allerød – Nordsjælland. 

Landejendom / hesteejendom med eventyrlig beliggenhed - plads til erhverv / to generationer.
Husleje pr. måned kr. 25.000 ekskl. forbrug.
 
Skovmosegård er beliggende fredfyldt og meget privat - midt i Nordsjælland, og direkte op til Ravnsholt skov. Udlejer bor selv som nabo til ejendommen og lægger vægt på en god kemi, der vil føre til et hyggeligt naboskab.

Ejendommen har 3,7 hektar jord / 6,6 tønder land, med hegnede folde, ridebane, løsdriftsstald samt 2 ældre stalde med bokse.

Ejendommen er en 4-længet lukket gård, med hyggeligt gårdmiljø, hvor stuehuset har et boligareal på ca. 230 m2. Endvidere er der i den ene længe mulighed for at etablere en ca. 70 m2 lejlighed til bolig eller erhverv.

I samme længe over denne lejlighed findes endnu en lejlighed på ca. 70 m2, som nu udlejes til vores nye havemand. Denne lejlighed har egen ugeneret indgang.

Den sidste længe er en ældre staldlænge med 4 hestebokse – herudover en ældre separatliggende stald med 4 hestebokse og endelig den nyere ca. 120 m2 store løsdriftsstald, opdelt i to afdelinger. Ridebanen ligger dejligt i læ - helt uforstyrret. Den har en god bund, er veldrænet og er 20x60 meter. 

Der er udover de 230 m2 i boligareal i, inkl. i lejen, en separat bygning, på ca. 30 m2, egnet til showroom eller atelier.

Fra hovedhuset har man adgang til haven, med skønne blomstrende buske, hestene på foldene og skoven som baggrund, hvor man har sin egen låge ind i skoven. Hestene græsser på foldene langs skovhegnet. Boligen har flere herlige stuer med bjælker i loftet, dejligt lyst køkken-alrum og en skøn hall, der byder velkommen.

1. salen har masterafdeling med eget badeværelse, og yderligere to (mulighed for 3) gode værelser og endnu et badeværelse.

Hertil kommer ca. 70 m2 tør kælder med klinkegulv og vaskefaciliteter.

Ejendommen opvarmes med oliefyr, elpaneler og pejs og brændeovn.

Et fuldkomment skønt sted, som ligger i udkanten af Allerød, med kort afstand til god infrastruktur, og gode byer med alskens tilbud: København, Hillerød m.v. Så man er midt i vidunderlige omgivelser, og samtidig er ejendommen helt centralt placeret for andre aktiviteter, indkøb, uddannelse m.v.
 

Fremvisning

Få en fremvisning og oplev hele boligen – vi glæder os til at vise dig hvad boligen tilbyder.

Udlejningspris

25.000 kr. ekskl. forbrug


Boligareal

230 kvm. 
plus evt. 70 kvm. yderligere.    


Værelser

4


Opført

1880 - 1999


Grundareal

3,6 ha.


Energimærke

Udarbejdes ikke


Ejendomstype

Landbrugsejendom


Hvad siger kunderne?