Salgsopstilling
Plantegninger
Fremvisning
top

Jernvedvej

Pris 7.400.000 kr.

Landejendom i Frederikssund

Jernvedvej 1, 3600 Frederikssund

Smuk lystejendom med mulighed for hestehold

Man behøver ikke opholde sig længe her på Jernvedgaard for at forstå stedets kvaliteter. Den trelængede landejendom står ude som inde i forbilledlig stand med smukke, hvidpudsede facader,  småsprossede vinduer og koksgråt tag. Foruden stuehuset på 220 m2 indeholder ejendommen også en flot stald med hestebokse, et maskinhus og andre anvendlige udbygninger. Ejendommen omkranses på alle sider af en indtagende have og har et samlet jordstykke på mere end otte hektar. Her er masser af plads til dyrehold, minilandbrug eller hvad det skulle være. Velkommen til!

Ejendommen ligger få hundrede meter syd for lokalsamfundet. Nærmeste byer er Frederikssund og Slangerup, der begge er cirka 10 minutters kørsel fra ejendommen. 

Ejendommen dateres helt tilbage til år 1800, og der gemmer sig masser af historie i husets gamle mure. Det flotte vedligehold gennem årene, gør dog, at stedet føles fuldt tidssvarende og indbydende. 

Der er heller ikke en finger at sætte på stuehusets indre æstetik. Det er moderne boligindretning tilsat landidyllens charme i rigelige mængder. Stueplan er helliget de fælles opholdsrum. Spisekøkkenet byder på pæne, hvide elementer, lyse træbordplader og moderne hårde hvidevarer - heriblandt et side-by-side køleskab. For enden af rummet er der en hyggelig spiseplads. 

Herfra følger vinkelstuen, der som resten af huset har lyse plankegulve og hvide listelofter med synlige bjælker. Det er også et dejligt rum med dagslys fra to sider. Rummet forlænges med endnu en stue en suite, der har udgang til en af ejendommens mange terrasser. Fra terrassen og ganske få skridt fra hovedhuset er der adgang til et pragtfuld orangeri med gulv i hårdttræ, loft til kip og synlige handbånd. Det er et stort rum, hvor man man betragte haven, foldene og skoven i baggrunden fra første parket. Endelig indeholder stueplan også en flot hall og et nydeligt badeværelse.

Førstesalen er indrettet med i alt tre værelser. Det ene har walk-in-closet, mens værelset i midten har gennemgang og et stort, indbygget skab samt fantastisk udsigt. 

Ejendommens tre længer skaber naturligt en gårdsplads i midten. Den er brolagt og har granitskærver i siderne, og foran køkkenet er anlagt en skøn, lille terrasse med overdækning og masser af sol.

Haven er fantastisk. Det er en frodig og foranderlig oase, som vi godt tør kalde parklignende. Den byder blandt andet på flere store plæner pyntet med træer og bede, et stykke hvor der netop er plantet vin og som nævnt flere terrasser og kroge. 

Jernvedgaard er ikke bare et dejligt landsted - det er et fristed med plads og muligheder til at leve det liv I drømmer om! Stalden er rummelig med loft til kip, og er indrettet med 4 hestebokse (min. 3 x 3 m). Der er i området flere ridehuse indefor tæt afstand.
 

Fremvisning

Få en fremvisning og oplev hele boligen – vi glæder os til at vise dig hvad boligen tilbyder.

7.400.000 kr.


Ejerudgifter/måned

2.837 kr.


Boligareal

220 m2


Værelser

4


Opført

1800 - 1986


Grundareal

8,4 ha


Energimærke

D


Ejendomstype

Landbrugsejendom


Hvad siger kunderne?