Salgsopstilling
Plantegninger
Fremvisning
top

Plejeltvej

Pris 8.650.000 kr.

Skøn ejendom i Hornbæk

Plejeltvej 13, Havreholm, 3100 Hornbæk

Plejeltvej

Lystejendom mellem Hornbæk og Esrum Sø

Lad skuldrene falde, og træk vejret dybt ind - ejendommen her på Plejeltevej 13 i det lille lokalsamfund Havreholm er den slags, der får én til at slappe helt af. For når du har hele 282 boligkvadratmeter og over to ha grund til rådighed, og tilmed bor nær Esrum Sø, Hornbæks dejlige badestrande og skoven Klosteris Hegn - er det vitterligt svært at ønske sig meget mere. Velkommen til Ravnegaard!

Ravnegaard er navnet på den firlængede gård, som har ligget her siden 1726. Ejendommen brændte i 1906, men blev bygget op på ny allerede året efter. Navnet hængte ved, og indtil 2018 er der drevet landbrug på ejendommen. I dag fungerer ejendommen udelukkede til beboelse og er gennem de sidste par år blevet gennemrenoveret i særdeles gode materialer.

Man bliver i godt humør, allerede fra man betragter ejendommen udefra. Der er en ro over den pudsede, sennepsgule facade med de hvide dannebrogsvinduer og den store gavlkvist. Sammen med de tre andre længer danner den et harmonisk hele med en fin gårdplads i midten. 

Harmonien følger med indenfor i de smukke, lyse stuer med hvidmalede gulve og franske døre. Her er plads med stort P og flotte detaljer flere steder såsom flotte radiatorskjulere og synlige loftsbjælker. Førstesalen er heller ikke glemt, og her venter rustikke bjælker i loftet, der flere steder er ført til kip. Herfra har I også et godt udsyn over landskabet og ikke mindst til haven nedenfor. 

Haven er som et kæmpe udendørs frirum med masser af mulighed for udfoldelse. Den store græsplæne har frodig bevoksning, der skaber en lille park, store højbede flere steder med rig mulighed for at dyrke egne afgrøder, et stort orangeri samt en regulær urtehave. Derudover venter der også næsten 700 m2 udhuse med plads og mulighed til, hvad I nu måtte have interesse i. 

Alt i alt et landsted af høj kvalitet, hvor det gode liv venter til de med frihedstrang og et ønske om at sætte farten lidt ned. 
 

Fremvisning

Få en fremvisning og oplev hele boligen – vi glæder os til at vise dig hvad boligen tilbyder.

8.650.000 kr.


Ejerudgifter/måned

7.149 kr.


Boligareal

282 m2


Værelser

6


Opført

1907 – gennem moderniseret inden for de sidste par år, med meget lækre materialer


Grundareal

2,0070 ha


Energimærke

D


Ejendomstype

Landbrugsejendom


Hvad siger kunderne?