Toftevej 50A, 3250 Gilleleje

Information

Sags nr.:
34301
Kontantpris
14.500.000
Type:
Landbrugsejendom
Status:
TIL SALG
Bolig areal:
340 M2
Bebygget areal:
226 M2
Grund areal:
206.080 M2
Antal rum til beboelse:
8
Opførings år:
1875
Ombygget år:
1984
Antal plan:
1,00
Energiklasse:
C
Mdl. ejerudgift kr.:
4.027

Beskrivelse af ejendom

En times kørsel fra København ligger den dejligste ejendom i Nordsjælland.
Det er over 20 år siden at denne ejendom sidst var til salg, og der bliver længere og længere imellem at tilsvarende ejendomme udbydes til salg. Her er der tale om en særdeles velproportioneret Proprietærgård i en velbevaret og smuk stil, med en sjælden, unik beliggenhed.

Ejendommen ”Frijsenvang” ligger på Søborg Sø der i 1896 blev overdraget til Lensgrevinde Henriette Danneskjold-Samsø og Friherreinde Clara von Blixen-Finecke af deres far, Lensgreve Frijs af Frijsenborg (Jylland). Hovedgården på den udtørrede sø blev ”Frijsenvang” opkaldt efter faderen.

Det er således en historisk ejendom med en vis storhed, hvilket man klart fornemmer når man kører ned gennem den lange smukke alle med de gamle træer, der leder en til indkørslen til ”Frijsenvang”, hvor man ankommer til den stort anlagte og vel proportionerede gårdsplads, der omkranses af ejendommens mange fine bygninger. Fra gårdspladsen er der en milevid og smuk udsigt over et enestående naturområde, der selvom det er tørlagt, kaldes Søborg Sø. Der ses ingen naboer, ingen bygninger og der hersker en enestående idyl og fred på ”Frijsenvang”.

Hovedbygningen indeholder en herskabelig bolig på 340 m2 som er holdt i en klassisk stil, med et pragtfuldt stort landkøkken og 8 værelser, heraf 3 store stuer i stueplan, hvoraf den ene er en 60m2 stor ”riddersal”. På 1ste sal findes Master-soveafdeling m. stort soveværelse, påklædningsværelse, gang og badeværelse. Herudover 2 gode værelser, 1 mindre værelse og et kontor, med den flotteste udsigt man kan forestille sig. Yderligere et stort garderobe-rum og et badeværelse mere.

Endvidere blev der i årene omkring årtusindeskiftet foretaget en gennemgående ændring af ejendommen, hvor det tidligere mejeri blev fuldstændig renoveret og ombygget til en moderne bolig på 234 m2 med et moderne køkken, 2 stuer, heraf 1 stor stue m. fritliggende loftsbjælker og en mindre med direkte udgang til træterrasse samt lækkert badeværelse i stueplan. På 1ste salen stort fællesrum, stort Master bedroom og 2 gode værelser, samt et dejligt badeværelse på 1ste sal.

Endvidere et ubrugt hus ca. 75 m2 (tidligere Forfalterbolig) der pt anvendes til forskellige undervisningsformål og kantine. En tilliggende staldlænge er ombygget til en stor gildesal på næsten 70m2. Gildesalen har mange anvendelsesmuligheder og anvendes til selskabelighed, møder, undervisning og præsentationer.

Til hovedbygningen hører en gammel fin park med smukke gamle træer og store plæner. På ejendommen er der god jagt, herunder en stor bestand af råvildt og Nordsjællands bedste andejagt på vilde ænder. Der er en god bestand af fasaner og jævnligt træffes Dåvildt og Kronvildt på ejendommens jorde.
I en af avlsbygningerne er indrettet et lager og butik på i alt ca. 330 m2. Her kan indrettes kontorer, tegnestuer, fabrikation, lager eller lignende efter behov. Endvidere er der en 60m2 forvalterbolig m. 3 stuer, køkken og badeværelse. Ved siden af denne bolig en carport med plads til 3 biler.
Endvidere findes en stor højloftet maskinhal der kan indrettes til mange forskellige formål, f.eks. lager eller hestehold m. boxe. Dertil et godt værksted og et mindre maskinhus på ca. 40m2.
Alt i alt en ejendom i særklasse med mange spændende muligheder og 2 vel proportionerede boliger.


Kort