Stasevangsvej 1 og 7, 2970 Hørsholm

Information

Sags nr.:
34293
Kontantpris
53.500.000
Type:
Landbrugsejendom
Status:
TIL SALG
Bolig areal:
335 M2
Bebygget areal:
384 M2
Grund areal:
406.445 M2
Antal rum til beboelse:
9
Opførings år:
2002
Antal plan:
1,00
Energiklasse:
C
Mdl. ejerudgift kr.:
6.735

Beskrivelse af ejendom

Stutteri Stasevang

Beliggenhed
Stutteri Stasevang er beliggende vest for Hørsholm i landdistriktet og umiddelbart syd for Stasevang skov, og som nabo til Hørsholm Golf. Idyllisk tæt ved skoven, og indpasset i terrænet på forbilledligt vis, ligger den karakterfulde hovedbygning, som rummer alt hvad en hesteentusiast kan forlange.

Driftsbygninger
De moderne indrettede stalde har 28 bokse, hvoraf 21 har motordrevne vinduer, som styres elektronisk. Gulvbelægningen i boksene er gummi og på staldgangene skridsikre chaussesten, og ved hver indgang til staldene forefindes spuleplads. Det automatiske udmugningssystem gør staldarbejdet overkommeligt, og de mange ekstra faciliteter gør det til en fornøjelse. Hallen har en 20×60 meter bane og nummererede siddepladser til 375, medens caféen er godkendt til 340 personer. Alle porte og barrierehejs er eldrevne. Fra kontrolrummet under taget i hallen, kan alt lys og lyd, samt porte fjernbetjenes.

Torvet ligger placeret midt i bygningen, og herfra udgår alle aktiviteter i staldene. De 2 ridehaller, strålageret, laboratoriet, saddel- og udstyrsrum, kaffestuen, kontoret og på selve torvet inseminationsboksen, solariet, vaskepladsen og vægten i gulvet. Desuden adgang til de 7 dobbeltværelser med eget bad og toilet, samt caféen på 1. sal med udsigt til den store hal og den udvendige ridebane. Den store pejs danner centrum for den hyggelige café, og det bagvedliggende køkken og anretterrum, giver gode muligheder for større arrangementer. I forbindelse med caféen forefindes store dame-/herre toiletter, samt en separat lejlighed med eget køkken til fastboende personale.

Den separat beliggende varmecentral indeholder ud over fyrrummet med al teknikken et mandskabsrum med bad og toilet, et stort foderlager, lukket møddingsrum samt et ekstra lager, hvor der er opstillet yderligere 9 bokse, samt saddelrum.

Stuehus
Den tilhørende bolig ligger i praktisk nærhed og alligevel adskilt fra den daglige drift. Fra entreen er der adgang til et gæsteværelse med eget bad og toilet, og videre til en stor stue og havestue, som har en fælles dobbeltpejs, og udsigt til stutteriet og søen, samt solnedgangen over søen. Den vestvendte overdækkede terrasse mod søen har desuden en åben pejs.
Spisestuen har direkte forbindelse til opholdstuen gennem 2 glasdøre og adskillelsen mellem stuerne er en reolvæg.
Køkkenet er et moderne køkken med alle faciliteter. Induktionskogepladen er nedfældet i granitpladen og den store udsugning dækker også de 2 ovne. Vaskeøen med opvaskemaskinen placeret i midten, giver bevægelsesfrihed, og spisekrogen med pejs, er køkkenets centrale punkt. De mange skabe giver stor rummelighed og de 3 vaske, varmdriksautomat og amerikansk køleskab er uundværlige installationer.
Vaskerummet er indrettet med vaskemaskine og tørretumbler i praktisk højde, samt kurve til snavsetøj. Det store badeværelse med Jacuzzi spabad og særskilt bruseniche ligger i forlængelse af den separate og meget rummelige garderobe, som er en del af soveværelset.

Desuden indeholder boligen, som en separat afdeling med indgang fra stalde eller gårdhave et bryggers, et mindre og 2 store værelser, et kontor og et badeværelse. Bryggerset har skabe og garderober, vask mv. til fodtøj, arbejdsbeklædning og meget andet. Desuden er der dør direkte til dobbelt-garagen med automatporte. Det hele forbindes af trapperummet med nedgang til kælderen, under hele denne afdeling af huset. Ud over et centralt beliggende serverrum, er der arkivrum, viktualierrum, lagerrum, teknikrum, forrum med vask og en 3. garage med automatport.

Udenomsarealer
Ved stutteriet er der etableret en udvendig ridebane med tilskuerterrasser til flere hundrede personer, foruden den store balkon med udgang fra caféen. Desuden et større område med græs for kørsel, afholdelse af kåringer eller lignende. På modsatte side af bygningen foran hovedindgangen forefindes en paddock til fremvisning og luftning af heste.


Folde
Hele anlægget er omkranset af op til 15 separate folde af solide træhegn med el-trace, samt frostsikre drikkekopper på alle folde.
Desuden er der etableret mange køre- og ridestier på eget område langs folde, i skoven, ved søen og øvrige anlæg.

Teknikken
Allerede fra starten var det en grundlæggende tanke, at dette stutteri skulle indrettes moderne og fremsynet, med henblik på at lette opgaverne for de ansatte. Dette har medført en lang række tekniske installationer, som alle har bevist deres berettigelse, – nogen mere end andre, men dog således at de i høj grad værdsættes i det daglige arbejde.

Stedets samlede unikke faciliteter findes således ikke tilsvarende på andre hestecentre, og derfor er der her tale om en helt speciel ejendom. Følgende skal særligt fremhæves:

1.Store og luftige stalde med 28 gode bokse
2. Seperat afdeling med 9 bokse og rytterstue
3.Elektrisk styrede staldvinduer i de fleste bokse
4.Elektronisk vandmåling på hver drikkekop i bokse
5.Automatisk udmugningsanlæg
6.Forberedt for automatisk fremførelse af hø og halm til boksene
7.Brandsikringsanlæg med ekstra brandporte
8.Elektriske låse på alle betydende døre, som styres via computer.

9.2 separate ridehaller
10.375 nummererede pladser i den store hal
11.Automatisk billetbestillingssystem på nettet

12.Café til 240 personer med udsigt til ind- og udvendige ridebaner
13.Pejs i café med askenedfald til maskinrummet
14.Kølediske, ismaskiner, fadølsanlæg mv. i den stationære bardisk
15.Anretterkøkken med service til 150 personer
16.Køkken med opvaskemaskine, komfur, ovn mv.
17.Balkon med udsigt over ridebanen
18.Udvendig ridebane med tribune til 200 personer, samt 90 havestole med borde
19.P-plads til flere hundrede biler, samt fremført strøm til pladsbelysning og evt. TV i telt med stævnebokse
20.Lydanlæg over hele centret, med 6 kanaler og tilsluttet trådløse mikrofoner.

21.Elektrisk port- og barriere åbning overalt, og med fjernbetjening
22.Professionelt laboratorium med bl.a. mikroskop til gødnings- og sædprøver
23.Vægt i gulvet til vejning af heste og vogne
24.Solarie og insemineringsboks
25.Sprinkleranlæg til automatisk banevanding på alle baner og paddock
26.Folde af kraftigt trykimprægneret træ og el-tracing overalt.
27.Frostfrie drikkekopper på alle folde

28.56 kameraer overalt, herunder hver boks, som kan ses på de 9 TV-skærme og PC-er
29.7 dobbeltværelser med eget bad og toilet, telefon og TV.
30.Flagallè og 7 flagstænger (samt tilladelse til at flage med andre nationer).
31.Radiostyret ur-anlæg og urværker i alle væsentlige rum og haller
32.Centralt støvsugeanlæg, både i boligen og på stutteriet
33.Alle tekniske installationer forberedt til etablering af udvendig skridtmaskine
34.Stor vaskemaskine til dækken vask og imprægnering
35.24 ekstra transportable stævnebokse
36. Stor moderne møddingsplads
37. Befæstede køreveje
38. Permanent højvandssikring

Træningscenter
Stedet vil være særdeles velegnet som træningscenter, hvor lovende ryttere kan indlogeres i perioder og gennemgå intensiv træning. Alt foregår under samme tag, så skiftende årstider spiller ingen rolle for koncentreret træning og pasning af heste. Lokalerne er velegnet til både foredrag, teambuilding og hyggeligt samvær.

Stedet er tegnet og opført af familien Viby, og da indehaveren også fremover vil bo på naboejendommen, tilbydes alt mulig assistance og rådgivning i de kommende år, i den udstrækning der er ønsker og behov herfor. Eventuelt kunne der tilmed drages nytte af en eventuel samdrift, både landbrugsmæssigt og driftteknisk.

Ejendommen
Ved en kommende handel, vil der ske mindre arealomlægninger (ny skeldragning).

Grundværdi i anden kommune (Fredensborg) er pr. 2016 kr. 52.400,00 (kaldet Stasevangsvej 3).






Kort