Hyllingeriis 7, 4050 Skibby

Information

Sags nr.:
34278
Kontantpris
4.550.000
Type:
Landbrugsejendom
Status:
TIL SALG
Bolig areal:
180 M2
Bebygget areal:
180 M2
Grund areal:
37.685 M2
Antal rum til beboelse:
6
Opførings år:
1880
Antal plan:
1,00
Energiklasse:
G
Mdl. ejerudgift kr.:
4.255

Beskrivelse af ejendom

Omgivet af fred, ro og smuk natur finder I denne spændende landejendom. Det velholdte, historiske stuehus rummer 180 kvadratmeter, og det suppleres af både en stor lade og en staldbygning med blandt andet tre hestebokse. Den 3,8 hektar store grund byder på store græsningsarealer og en lille sø, og fra den naturskønne adresse er der kort afstand til såvel hverdagens fornødenheder som områdets større byer.

Skuldelev ligger blot tre kilometer væk, og her finder I skole og supermarked. Køreturen til Frederikssund klares på 20 minutter, mens Roskilde nås på knap 40 minutter. Der er blot én kilometer til Roskilde Fjords fredede strandenge, og fra ejendommen er der udsigt til den lokale bjergkæde Skuldelev Ås.

Fra gårdspladsen præsenterer ejendommen sig harmonisk og charmerende med solgul facade, sprossede vinduer og sort sadeltag. Eternittaget på stuehuset er lagt i 2015, og i den originale brostensbelægning på gårdspladsen kundgør en datosten, at ejendommen er indviet i 1865.

De to udhuse er dog kommet til godt 100 år senere, og de byder på adskillige anvendelsesmuligheder. Den store lade med værksted kan indrettes til erhverv med lager eller måske veteranbilsgarage eller anden pladskrævende hobby. Staldbygningen har ligeledes god opbevaringsplads og kan foruden de tre hestebokse også huse andre husdyr.

Stuehusets 180 boligkvadratmeter er alle placeret i stueplan, mens overetagen udgøres af et mindre værelse og et uudnyttet loftsrum, der kan omdannes til beboelse.

Boligen fremstår lys og velholdt, og med de mange sprossevinduer og over 2,5 meter til de synlige loftsbjælker er her en skøn rumfornemmelse. Den behagelige atmosfære suppleres af brændeovne, der er installeret i begge stuer samt det store køkken-alrum.

Boligen rummer desuden tre værelser, et brusebadeværelse, et fint gæstetoilet og et praktisk bryggers.

Den store grund er anlagt med vedvarende græsarealer med fold og dyrefoderproduktion. Et rørhønepar yngler ved bredden af den lille sø, ligesom tårnfalkekassen på staldens gavl har livlig aktivitet.

Kom selv forbi, så I kan opleve, hvor dejligt her er. Kontakt Ole Lindgreen for en fremvisning.

Kort