Hovmarksstien 3, 2630 Taastrup

Information

Sags nr.:
34271
Kontantpris
5.295.000
Type:
Landbrugsejendom
Status:
TIL SALG
Bolig areal:
256 M2
Bebygget areal:
228 M2
Grund areal:
66.710 M2
Antal rum til beboelse:
6
Opførings år:
1860
Ombygget år:
1992
Antal plan:
1,50
Energiklasse:
E
Mdl. ejerudgift kr.:
3.563

Beskrivelse af ejendom

Nu har vi fornøjelsen af at byde velkommen til denne flotte liebhaverejendom, der ligger i landlige og idylliske omgivelser – blot tre kilometer udenfor Sengeløse. Med nøglerne hertil kan du glæde dig over en velindrettet og hyggelig bolig på hele 256 kvadratmeter, store, velholdte udhusbygninger med mange anvendelsesmuligheder samt lækre udendørsarealer, der er et sandt overflødighedshorn for både haveentusiasten og livsnyderen.

Ejendommen ligger dejligt ugeneret omgivet af åbne marker og præsenterer sig i landlig og charmerende stil med hvidpudsede facader, smukt bindingsværk, sprossevinduer samt et nydeligt stråtag med kviste. Det gode indtryk fortsætter indenfor, hvor originale loftsbjælker understreger den landlige stil.

Udearealerne er af en helt særlig kaliber: her får du en spændende anlagt have med store, velplejede græsarealer, solrige terrassemiljøer og farverige blomsterbede. Hertil kommer en præsentabel, brostensbelagt gårdsplads og et flot havebassin med fisk.

Boligen er særdeles velindrettet og byder på store, regulære rum. Du kan se frem til et hyggeligt og funktionelt køkken-alrum med plads til mange spisende gæster. Du får også en rummelig, lys opholdsstue og hele tre gode, regulære værelser. Hertil kommer yderligere en stue, hvor en brændeovn sørger for ekstra varme og en hyggelig atmosfære. Boligen fuldendes af en entré, et gæstetoilet og et indbydende badeværelse med bruseniche og badekar.

Udhusbygningerne giver dig et hav af anvendelsesmuligheder – her er der både plads til hobbyaktiviteter og opmagasinering. Du får desuden en stor carport, hvor du kan have fire biler parkeret på samme tid.

Med den korte afstand til Sengeløse er der nem adgang til alle hverdagens bekvemmeligheder såsom skole, dagsinstitution, indkøb og fritidsaktiviteter. Endelig kan du køre til København på omkring 30 minutter.

Der er meget mere at fortælle om denne charmerende liebhaverejendom og den idylliske beliggenhed, men resten må du opleve ved selvsyn, når du lægger vejen forbi Hovmarksstien 3!

Kort