Salgsopstilling
Plantegninger
Fremvisning
top

Boserupvej 26, 3230 Græsted

Jagtejendom, hesteejendom samt nyere jordvarmeanlæg...

Vil I ud og bo tæt på skov og natur, er der ikke mange ejendomme, der kan hamle op med denne, når det kommer til beliggenhed. Den 11 hektar store landejendom ligger direkte op til Gribskov - ja faktisk i skovbrynet - i den nordlige del, som inden for de sidste par år er blevet tilholdssted for folk med interesse i Islandske Heste. Ejendommen anvendes også pt. til dette formål, og I får således en fuldt gearet hesteejendom komplet med hestestald og bokse, indhegnede folde samt en 278 m2 topcharmerende landvilla. Velkommen til!

Selvom ejendommen næsten går i ét med skoven, venter civilisationen og hverdagens fornødenheder blot en lille kilometer fra ejendommen. Nærmeste landsby er Saltrup, der har trinbræt til toget mod Hillerød/Gilleleje. Herfra er der cirka lige langt til Græsted og Esbønderup, der hver især har indkøbsmuligheder, skoler og pasningsmuligheder. Turen til København kan klares på tre kvarter i bil.

Foldene ligger umiddelbart rundt om stuehuset, så I kan kigge til hestene både fra haven, terrasserne og inde fra huset. Ja selv når I kommer kørende ad grusvejen, kan I se dem græsse på den anden side af stakittet. 

Glæd jer til at flytte ind i jeres nye bolig, der fyldt med landlig charme. De fine listelofter overskæres på tværs af tykke loftsbjælker. Vinduerne har fine hvide sprosser, og gulvene er belagt med klassiske klinker, stavparket og gulvtæpper. Også køkkenet er holdt i landlig stil med knobgreb på skabe og skuffer og velholdte træbordplader. Vask og hvidevarer er dog opdaterede, og det samme gælder vaskefaciliteterne i bryggerset. 

Sydvest for ejendommen venter en skøn have med høje træer, flere frugttræer og en stor græsplæne til leg og sjov. Der er gårdsplads med perlesten mellem stuehus og stalde/udhuse samt en dejlig overdækket terrasse med perfekt udsigt til hestene i foldene.

Der er meget mere at fortælle om denne pragtfulde landejendom, der med sin fantastiske beliggenhed giver en unik oplevelse af at bo med naturen som nabo.

Landejendom

Pris11.150.000 kr.
Ejerudgift/md.3.820 kr.
Tjek boliglån
Boligareal278 m2
Driftsbygninger258 m2
Værelser7
Opført1900 - 1967
Grundareal11,6 ha
EnergimærkeD
TypeLandejendom
Book salgsvurdering